Religionskritik og kritik af religion i religionsundervisningen – en forudsætning for demokratisk dannelse Vi er vant til en positiv diskurs om religion i Danmark, fordi vi vil være åbne og tolerante. Men tør vi ikke italesætte negative aspekter ved fænomenet, som der er tendenser til i samfundsdebatten og i klasselokalet, undergraver vi demokratiet nu og i fremtiden. At lære at debattere og kritisere konstruktivt og at tåle at rumme andre synspunkter end sine egne, er afgørende for udviklingen af medborgerskab og demokratisk dannelse i en globaliseret verden og multikulturel virkelighed. Derfor skal vi undervise i og med religionskritik.
De ca. 10 bud for den gode undervisning i og med bibelske fortællinger… Der er mange gode grunde til at undervise i de bibelske fortællinger: Dels er de et selvstændigt kompetenceområde tilknyttet mange gode hensigter og værdierklæringer i loven, dels er det umuligt at kende og forstå sin kulturelle baggrund og omverden uden kendskab til dem. Men det kan være svært at få fortællingerne over kløften mellem oldtiden og i dag, så vores elever forstår dem, og de får transhistorisk rækkevidde af faglig og almendannende værdi.
Årstiden indbyder til at undervise i forskellige religioners lysfester Undervisningsfoløb: Alle religioner har religiøse fester, hvor man fejrer vigtige begivenheder i religionens historie, så ritualerne siger meget om de enkelte religioner – godt undervisningsemne, for man bliver klogere på dem, tænkte jeg i begyndelsen af november. Det skulle prøves af i mine 8. klasser. Så mens vintermørket sænkede sig, og mens vi venter på at gå mod lysere tider, arbejdede vi med lysfester i kristendommen, jødedommen og hinduismen og fik indsigt i de tre religioners ligheder og forskelle.
De ca. 10 bud for prøveforberedende undervisning Her ved skoleårets start er vi alle travlt beskæftiget med årsplanlægning. Det er sin sag at planlægge religionsundervisningen, som skal have sammenhæng med afgangsprøven. I sin relativt korte levetid som prøvefag har faget ændret prøveform 3 gange. Forløbet frem mod afgangsprøven er kort og intenst; faget har kun én time om ugen, og afgangsprøven er ikke blevet mindre med årene. Efterhånden har jeg fået samlet en liste af tips, som hjælper mig til at holde overblik og strukturere forløbet i 8. – 9. klasse:
Produktet – kulturfagsprøvens stedbarn Lærerne er blevet mere fortrolige med prøven med selvvalgt problemstilling. Men det halter stadig lidt med produktet...
Skal vi blive bedre, eller…? Igen er der sket ændringer i bekendtgørelser og prøvevejledninger midt i skoleåret. Det sætter atter lærerne og eleverne i en vanskelig og frustrerende situation, og folkeskolen modarbejder sin egen vision.
